finrum

substantiv

1. fineste rum i en bolig, storstue

Mamma städar alltid själv finrummet

Mor gør altid selv rent i vores pæne stue

2. et 'fint sted' at opholde sig

En kulturknutte som känner till alla kulturens finrum

En meget kulturinteresseret person, der kender alle de kulturelle vandhuller